Så er vi lige vågnet til sidste morgen i Vegas. Udsigten fra vores hotel på 46. etage er fantastisk. Vi fik en hjørne suite, med udsigt over bjergene og direkte udsigt ned over The Strip. Selvfølgelig har den også spa med rigelig plads til to.
Det har været nogle virkelig skøre dage i Las Vegas 🙂
Nu skal vi pakke, inden vi kører til Los Angeles, hvor vi flyver hjem via München.
Sikke en dejlig dag. Morgenmad i huset, bestående af æg, bacon, bønner og pandekager med blåbær og chokolade. Poolen og Spaen er dejlig og drinksene kolde.
Vi kørte ned til Palazzo få at parkere i kælderen. Her gik vi gennem Venedigs gader, så gondoler sejle, tog selfies på Marcus pladsen. Vi gik videre til Caesars Palace, hvor vi spiste frokost.
Resten af dagen, kan vi ikke fortælle om 😊
Vi er nu ankommet til Las Vegas, hvor vi venter på vores første gæster. Køreturen fra Kanab til Las Vegas gik gennem Zion National Park. Vejret var overskyet, men det gav bare den smukke naturpark et anden og flot skær. Vi stoppede i Simons Outlet, for at få et par fornødenheder.
Huset vi har lejet er helt enormt. Store åbne rum, tommetykt gulvtæppe, og dejligt udeområde. Vi fik handlet i det lokale supermarked, så vi har til det næste døgn, Proteiner og salat, samt drikke.
Nogen gange føler man sig bare lille.
Det her var en af de dage, hvor man føler sig lille. Efter en ”Continental” morgenmad, den var mere italiensk end noget andet, da der kun var croissanter og søde sager, drog vi afsted imod Grand Canyon North Rim.
Selvom jeg havde booket hotellet i korteste afstand fra North Rim, var der alligevel 80 mil (næsten 130 km), men hold da op det var køretiden værd.
Glemte lige, at vi bor en i stat, og tidszone, end hvor Grand Canyon er, så da vi kørte var vi fremme kl. 12 men kun 11 lokal tid og det omvendt på vejen hjem.. Der er lidt mærkelig.
Vejret havde taget et dyk, så det var kun 53 grader fahrenheit (14-16 grader celsius), men heldigvis så har solen masser af magt når den er fremme, for der er kun en måde at klæde sig når man er på ferie: Shorts og T-shirts. For at være ærligt, så har jeg ikke taget varmere med, for jeg skulle jo i ørkenen, og sidste gang jeg var her, var det alt for varmt, så jeg havde ikke tænkt på at det kunne være koldt.
Vi troede at vi havde set Grand Canyon, men at se den fra den anden, og ud på lange smalle udkigspunkter er fantastisk. Lige meget, hvor mange billeder man tager, kan man ikke fange storheden og følelsen man har, når man står her.
Havde udset os en restaurant der serverede Bison, så der bestilte vi bord. Lad mig bare sige, vi blev ikke skuffet, så nu går vi i seng, mætte på alle måder…
Se billeder her
Dagen startede med torden og lyn. Det væltede ned med regn, men vi skulle jo kun rejse fra Moab og videre til Kanab. VI hørte, at de havde lukket mange trails i Arches, så det var godt vi fik oplevet det i tide.
Turen gik gennem flotte bjerge og øde sletter. Vi kørte af US191 og US163, hvor vi kom gennem, Mexican Hat og Monument Valley. Vi har været her før, men der kom vi fra den anden retning. Stoppede det samme sted som for 10 år siden, for at taget det samme motiv. Skørt.
Vi spiste frokost midt blandt de store ”monumenter”, inden vi kørte de sidste 150 miles til Kanab. Her bor vi på et virkeligt upgradet motel, med Ikea service i køkkenet. Det er det, de her kalder boutique.
@Søren B, vi har set 127 Hours, og kiggede efter den på Netflix, mens vi var i Moab. 😊
Sikker en dejlig dag. Vi stod op, og gjort det man nu gør, inden vi kørte ind i Arches National Park igen. Vi havde besluttet os for, at gå turen op til Delicate Arch, den nok mest berømte af alle sten buerne. Inen vi startede på trailen, blev vi lige ”kontrolleret” af en ranger, om vi var forberedt. Dvs. vand, solcreme, etc. Selvfølgelig var vi klar. Det var en gåtur på 5 km. som kun gik op, i høj sol, 30 grader og ingen skygge, så vi fik drukket lidt vand undervejs. Tuen var alle anstrengelserne vær. Archen står helt alene, og med blå himmel og spredte skyer, var det bestemt et Kodak moment.
Vel returneret til bilen, kørte vi til et picnicsted, hvor vi fik vores medbragte frokost. Vi blev enige om, efter at have siddet i skyggen, at vi også ville gå en anden trail på 6 km., hvor vi skulle se Tower Arch. På kortet stod ruten som lidt lettere end den første trail, så den ekstra km. Ville ikke være noget problem.
For at komme til stien, kørte vi ud af en 11 km. grusvej, hvor vi kun mødte en enkelt bil på vejen. Heldigvis var der en 6-7 andre biler på parkeringspladsen, så vi var ikke helt alene i vildmarken. Turen startede med en stigning op af klipper og fremspring. Her var absolut ingen anlagt sti, men var mærket med Cairn (små stabler af sten). Vi besteg højderygge, gik gennem lavninger, mens vi nød det flotte sceneri omkring os. Det hårdeste på turen, var 100 m. lige op gennem fint sand. Alle strabadserne var turen vær. En kæmpestor flot stenbue, og en lille sejr til os selv, da her ikke var mange, som kom helt her ud. På vejen tilbage, viste vi ca., hvor vi skulle gå. Det virkede uoverskueligt langt væk, at stå og pege på en bjergkam, men lige pludselig var vi tilbage til bilen.
En tur i poolen, aftensmad på et BBQ-house og hygge i selskab med ”gutterne på kutterne”
Nu har vi pakket, og drager videre til Kanab, Utah, hvor vi skal overnatte, inden vi skal opleve Grand Canyons North Rim.
Se billeder her
Øv det regner.. Damn you Rosa.. når men lidt regn skal ikke holde os tilbage.
Da vi er klar, drager vi ud imod Dead Horse Point. Det er en Mesa dvs. en flad slette på toppen af et bjerg. Som navnet siger, så blev det brugt til at jage de vilde heste, så man kunne fange de bedste af dem og bruge, de andre blev sluppet fri hvis de ikke var ”faldet overbord” Hold da op en udsigt..
Det er så svært at indfange storheden i et billede, men vi bliver ved med at forsøge.
Derefter gik turen til Canyonlands – Island In The Sky, og pga. regnen blev vores besøg meget ”amerikansk”. Altså køre så tæt på ud og se tag et par billeder og videre. Men vi kom forbi en kæmpe sten der lignede en hval. Der var da også ophold i vejret så helt skidt var det ikke og udsigten kan man ikke klage over.
Da vi kom hjem hoppede vi i den opvarmet pool, inden vi gik hen på det lokal bryggeri, for at få lidt aftensmad.
I dag vågnede vi til overskyet og småregn! Vi havde ellers besluttes os for, at tage en længere vandretur i Arches National Park, men i regnvejr har vi specielle regler. Vi fik spist vores morgenmad, æg, skinke, brød og afsluttende med en dejlig vaffel. Jeg fik tanket bilen, mens Carina fik købt lidt frokost til os, vi kunne have med i vores cooler.
Der var meget kø, for at komme ind i parken, men det var som forventeligt tiden værd. Arches er så smuk. Den ene fantastiske formation efter den anden, og den regnfulde himmel gjorde det hele mere dramatisk.
Desværre regnede det en del, så vi kørte helt ud i den anden ende af parken, hvor det ikke regnede. Her spiste vi frokost, og bagefter gik vi nogle trails, hvor vi så nogle af de flotte buer.
Vi nåede tilbage til Moab inden liquor storen lukkede, så nu drikker vi kold vin på vores alten. Selvfølgelig nåede vi også i poolen, og så solnedgangen på de røde klipper.
I morgen har vi aftalt, hvis det er tørvejr, at prøve om vi kan nå 2 længere vandreture i parken. Ellers har vi jo stadig en dag tilbage i Moab.
Se billeder her
Nå, men der er jo flere læsere der er vågne…
Ja, jeg har fået nyt job, stadig i TDC men som Incident Manager.
Hvornår det er fra vides endnu ikke, da nuværende chef gerne vil holde på mig, men det bliver senest pr. 1/12.
Det betyder at jeg skal til at køre ud på Borups Alle, men det er kun 10 min mere på cykel end i dag.
Mine opgaver bliver at være 1 level support på fejl hos erhvervskunder, med serviceaftaler i dagtimerne. Sikre fremdrift på deres fejlsager, så jeg kan risikere at håndtere fejl, på en af de løsninger, som jeg har været med til at lave i min nuværende stilling. Men kan jeg finde ud af designe kan jeg også fejlrette.
Hvis der er nogen af min nuværende kollegaer der læser med, så hold lige igen indtil Thomas melder noget ud..
Nå men nu er det jo ikke det derhjemme der skal fylde vores rejse blog, men det her var bare vigtigt også at få sagt. Og når vi så er ved det R.I.P. Kim Larsen, hvem har ikke et minde der knytter sig til en Larsen sang..
I dag har været en transportdag vi skulle tilbagelægge 328 miles (ca. 500 km) så vi (Pelle) valgte motorvejen, men selv der blev vi ikke snydt for de fantastiske udsigter. Hold da op hvor kan man føle sig lille i en stor verden, tør ikke tænke på hvad de første nybygger tænkte da de rejste igennem dette her pragtfulde landskab første gang. Vi andre ved da, hvad vi kan forvente.
Lige meget, hvor meget man forsøger at indfange det i linsen, så får man ikke følelsen med. Så mange gange vælger jeg bare, at tage mentale billeder.
Selv om vi havde langt at køre var vi allerede fremme omkring kl. 14, så vores værelse var ikke klar. Vi brugte tiden til at proviantere, dog var den lokale Liquor Store lukket (det er jo søndag), så jeg må vente til i morgen med at få noget vin, men jeg overlever nok. Fik vores værelse/lejlighed med fuldt køkken og altan ud til pool, så det står på hygge resten af dagen.